Erlent

Brjálæðisleg aðferð“ kallar Dan Olweus aðferðina að leita lausna í eineltismálum eins og um ágreining væri að ræða. Umræðan brýst fram í Danmörku þessa dagana eftir að Danska kennslumiðstöðin (Dansk Center for Undervisningsmiljö) kom með „Eineltishringinn“ á markað. Með honum á að vera hægt að greina eineltið og leggja mælikvarða á það á einfaldan hátt. Sjá grein úr Folkeskolen:

Dagbladet Folkeskolen
Fre 27 aug 2004 Mobning

Skarp kritik af mobbe-værktøj
Erfaren lærer, cand.pæd.psych. og ekspert i mobningsbekæmpelse mener, at Mobbenøglen kan skade mobbeofre

Af Karen Ravn

Postordrediagnose. Sådan betegner en erfaren lærer, cand. pæd.psych. og ekspert i mobningsbekæmpelse det dia-gram med røde, gu-le og grønne søjler, som computeren spytter ud, når en klasse har udfyldt spørgeskemaerne i Mobbenøglen, et nyt statsautoriseret værktøj til mobningsbekæmpelse.
»Sådan et diagram kan kun bruges til at fortælle politikerne, at vi har et mob-ningsproblem, som vi gerne vil have penge til at bekæmpe. Men efter Mobbenøglens system kan klassen være i ‘grøn zone’, hvis ét barn i klassen udsættes for grov mobning. Det er da dybt bekymrende«, siger Helle Høiby, forfatter til bogen »Ikke mere mobning«, der beskriver hendes eget arbejde, som bygger på den norske professor Dan Olweus’ forskning. Men det, hun er allermest bekymret over, er, at Mobbenøglen foruden hendes metode også anbefaler mægling som metode til at komme af med mobning:
»Hele situationen kan blive forværret af sådan et forsøg på konfliktløsning. Konfliktløsning er glimrende som forebyggelse og til at løse konflikter mellem lige stærke børn. Men det er katastrofalt at udsætte et barn, der bliver mobbet, for mæglingsmetoden«, mener Helle Høiby.
I januar, da firmaet Rådgivende Sociologer havde udviklet den første skitse til Mobbenøglen, blev hun og andre erfarne mobningsbekæmpere og forskere inviteret til et seminar, hvor hun forgæves forsøgte at komme til orde med sine bekymringer. Bagefter spurgte hun professor Dan Olweus til råds, og han gav hende fuldkommen ret:
»Mobning er ikke en konflikt (lig med modsætningsforhold mellem to parter vedrørende mål, interesser eller handlingsalternativer), men et overgreb«, understreger han i en mail til Helle Høiby.
»Konfliktløsningsmodellen går blandt andet ud på, at mægleren/mæglerne skal lytte og prøve at forstå, men ikke tage stilling moralsk eller på anden måde og heller ikke komme med forslag til løsninger. Det er – blandt andet på baggrund af vores omfattende forskningsresultater – en helt vanvittig holdning, når det gælder mobning«, skriver han.
Forsker eller praktiker
Det er Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som står bag Mobbenøglen. Konsulent Mia Malmstrøm understreger, at i tilfælde, hvor mange i en klasse mobber et enkelt barn, vil søjlen over børn, der mobbes, ganske vist blive grøn, men søjlen over, hvor mange elever der mobber, skulle gerne blive rød:
»På den måde kan man sige, at man dobbelttjekker. Men jeg kan godt følge argumentet med, at der måske er fem procent af børnene i en klasse, der bliver mobbet, og den går stadig ikke i rødt. Det er noget, som vi løbende har en diskussion om. Der er forskervinklen og praktikervinklen, og ud fra en praktikervinkel er det måske ikke det mest hensigtsmæssige, at den først lyser rødt, når flere mobbes«.
I arbejdet med Mobbenøglen er det i høj grad pædagogisk konsulent i Københavns Kommune, Nina Raaschou, der har anbefalet mæglingsmetoden som en mulig metode i mobbesager. Hun arbejder selv som mægler i Konfliktrådet, der i de seneste fem år har arrangeret mægling mellem ofre og gerningsmænd i straffesager:
»Man kan godt bruge mægling i sager, hvor der er tale om overgreb. Vi har gennemført mægling i voldssager og sågar sager om drabsforsøg«, understreger Nina Raaschou. Evalueringen af Konfliktråds-forsøgene viser da også, at flere end otte ud af ti møder har været vellykkede for både offer og gerningsmand. Men alle mæglinger er og skal være frivillige, og i tre fjerdedele af tilfældene har mindst én af parterne sagt nej. Nina Raaschou understreger, at frivillighedsprincippet også skal gælde ved mægling i mobbesager:
»Spørgsmålet er, om man mener, at den, der mobber, er tilgængelig for empati. Det er der, vandene skiller«, siger Nina Raaschou. »Den, der mobber, skal også have udviklingsmuligheder«, siger hun og oplever, at Dan Olweus i sine anbefalinger dæmoniserer de børn, der mobber:
»De tilhører jo også en risikogruppe, som man skal passe på ikke at fordømme eller ekskludere«.
I Dansk Center for Undervisningsmiljø siger Mia Malmstrøm: »Det er klart, at hvis du vil ind og prøve mægling af i mobningstilfælde, så skal det være en trænet voksen mægler, som har forstand på det. Helt generelt, når man arbejder med mobning, skal man være sikker på, hvad det er, man gør – også hvis man bruger Helle Høibys metode, som er fremragende. Hvis det er en mobning, hvor mange mennesker i klassen er involveret, og der er meget på spil og mange hierarkier, så er Høiby-metoden mest anvendelig«. Mia Malmstrøm mener, at mæglingsmetoden er mere anvendelig, når der kun er én, der bliver mobbet, og én, der mobber. »Det er umuligt, at vi som statsinstitution kan give en færdigsyet opskrift på, hvordan man kommer mobning til livs«.
Mobbenøglen er ikke en bog, men et værktøj, hvor man først udfylder spørgeskemaer og derefter følger et spor på internettet, hvor man kan klikke sig ind på stadig mere konkrete handlingsanvisninger. Alt efter hvor man lægger sit fokus fra start – på den mobbede eller på dem, der mobber – guides man igennem anvisningerne ad forskellige veje. Derfor kan man godt som lærer blive anbefalet at tage de kulørte diagrammer med ind i klassen og tage diskussionen op der, selvom der et andet sted i materialet står, at det er afgørende, at man først finder ud af, hvem der mobber, og hvem der bliver mobbet:
»Der står en masse om, at man skal skabe medejerskab og tale åbent om tingene i klassen«, konstaterer Helle Høiby. »Det synes jeg også man skal. Men min mangeårige erfaring fra arbejdet mod mobning i klasser viser, at det er bydende nødvendigt, at man som lærer ved, helt præcis hvad der foregår i klassen – hvem der mobber, hvem der bliver mobbet, hvem der er ‘det tavse flertal’, hvem der er medløbere og hvert enkelt barns syn på mobningen – før man tager det op i klassen. Kontakten med hvert enkelt barn og helt konkret viden om, hvad der sker netop nu i børnegruppen, er helt afgørende for at kunne stoppe mobningen i klassen. Hvis man tager det elektroniske spørgeskemas resultater med ind i klassen uden at have undersøgt grundigt, hvad der foregår børnene imellem, kan Mobbenøglens råd få fatale følger for børn og lærere«.
Helle Høiby understreger, at hun ikke ville turde kritisere det her, hvis hun ikke havde 25 års erfaring ude på skolerne i Albertslund: »Men jeg mener, at det her materiale lader lærerne og børnene i stikken, hvis der er mobning i klassen«.
»Det er klart, at man ikke med det samme skal udbasunere, at lille Ivan bliver mobbet – der må man bruge sin relationskompetence og professionalisme og sig selv som person«, siger Mia Malmstrøm fra DCUM.
12-årige spørges om kokainmisbrug
Som interesseret kan man gå ind i en særlig udgave af Mobbenøglen og prøve sig frem. Klikker man sig ind som pige i 5. klasse, bliver man blandt meget andet spurgt ud om sit forbrug af kokain og ecstasy i den forløbne weekend.
Den lidt usikre 5.-klasse-pige, jeg lod, som om jeg var, blev noget chokeret?
»Det er rigtigt nok, at der ikke vil være særlig mange elever i 5. klasse, der har kendskab til misbrug«, erkender Mia Malmstrøm. Men i første omgang har DCUM valgt, at alle elever får alle spørgsmål, blandt andet en stribe om kriminelle handlinger og stofmisbrug:
Det store sociologiske undersøgelsesarbejde blandt skoleelever, som ligger bag Mobbenøglen, har påvist en klar sammenhæng mellem mobning og kriminalitet. Dem, der mobber, begår også flere kriminelle handlinger og ryger mere hash.
kravn@dlf.org

Mobbenøglen
Det internetbaserede værktøj til måling, bekæmpelse og forebyggelse af mobning, Mobbenøglen, er udviklet af firmaet Rådgivende Sociologer for den statslige institution Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kommuner, skoler og klasser kan gratis logge ind. Eleverne udfylder et anonymt spørgeskema, der spørger til mobning, velvære, klasselærerens rolle i forhold til klimaet i klassen, kriminalitet med mere. Værktøjet tæller svarene sammen til et skema med søjler, der med rødt angiver, hvis klassen har større problemer end normalt på et område, og med grønt viser, at klassen fungerer godt på et område. Niveauerne er baseret på en forskergruppes vurdering af et stort undersøgelsesmateriale.
Fra bedømmelsesskemaet kan man klikke sig videre til tematekster og konkrete handleanvisninger.
Mobbenøglen findes på www.dcum.dk